Såhe - igår kommer nok ikke til at gå ind i min historie bog som en af de bedste, men alligevel er jeg ikke der, hvor jeg ikke har lyst til at vende tilbage - snarere tværtimod.
Det er jobbet jeg taler om.......
Dagen igår viste mig på mange måder hvordan de børn jeg arbejder med rent faktisk har det.
Jeg kunne skrive længe om det, men vil nøjes med bare at understrege at de virkelig har det SVÆRT.
Følelsesmæssige ruiner, der ikke ved hvordan man ageerer på acceptabel vis med alle de uskrevne regler der findes i vores samfund - og hvordan skulle de dog også vide det, når de aldrig har lært det?
Kort fortalt bød min dag på følgende (flere detaljer undladt):
- En blyant hakket ind i min overarm - resultatet var en skramme og et hul i bulsen.
- Trusler om at få diverse ting kastet i hovedet - det blev dog i første omgang kun til krøllede a4 papire.
- En tur rundt på hele området for at forsøge at få et barn der var stukket af med ind.
- Banken i bordet.
- En fastholdelse
Og til slut et nøglebundt der blev tyret ind i hovedet på mig (resultat er en skramme under hagen) - og der knækkede filmen.
Dels fordi det gjorde så afsindigt ondt, dels fordi jeg blev forskrækket og dels fordi jeg var fyldt op, men nok aller mest i frustration over barnets indædte vrede, som det ikke kan sætte ord på.
Det er sq ikke mig det er synd for - jeg har selv valgt at ville arbejde med disse børn, det er barnet/børnene det er synd for - og jeg vil sq gøre mit for at de skal lære at verden også kan være et godt sted og at voksne er nogen man godt kan stole på.
Jeg mødte tilfældigvis lederen og så begyndte jeg skisme at tude.......
Jeg kunne slet ikke lade være, og det er ikke fordi jeg ikke vil tilbage på jobbet - tværtimod - jeg tror simpelthen det var af ren og skær frustration over dagens gang - for det var sq en hård omgang - mest for børnene.
Jeg fik en god snak med hende - håber hun forstod mig.
Om lidt tager jeg på arbejde igen.
Og jeg vil endnu en gang vise børnene at jeg godt kan rumme dem og at de godt kan stole på det.
Men først forklæler jeg lige mig selv med endnu en latte og endnu en nutella mad.
På den igen :-)
Håber din dag bliver bedre i dag!
SvarSletJeg ved godt at man ikke skal give nogen et råd, hvis de ikke selv har bedt om det, men kan vi så ikke kalde følgende en ide fra mig til dig:
Da jeg var et lignende sted, bestemte jeg mig for at samle på små lysglimt, - det lykkedes ikke nødvendigvis hver dag, men jeg blev bedre til at se et lille smil, et barn der fik en lille aha-oplevelse, en lille sejr eller lignende. Disse små lysglimt "tvang" jeg mig selv til at fokusere på, gøre større - og i virkeligheden var de måske større end små...
Jeg synes det er sejt, at du formår at tænke at de har større problemer end dig..
Helle.
synes jeg er en rigtig fin måde! Lysglimt, I like :)
SletKære Helle
SletTak for din ide :-)
Heldigvis er det en af mine forcer at kunne se de gode ting frem for de dårlige - lysglimtene - og du har fuldstændig ret i at det er dem man skal samle på.
Grunden til jeg valgte at skrive om dagen igår, er at jeg nogle gange har brug for at få ting ned på skrift for rigtigt at kunne reflektere over dem....... og det her var en af dagene - jeg har undladt en hel del af det der skete, fordi det ikke er relevant i blog sammenhæng efter min mening.
Min lille sorte bog jeg har i min taske er fyldt med de små lysglimt :-) og det er også de historier jeg vælger at se tilbage på og snakke med børnene om.
Episoden igår var lagt væk da jeg trådte ind i klassen idag.
Jeg er glad for mit job og håber jeg kan få lov til at fortsætte efter jul - er desværre kun ansat frem til juleferien.
Louise
Du er sej;-)
SvarSletLigesom alle jer andre ;-)
SletUff, jeg havde sgu også tudet! Og var rendt skrigende væk forlængst. Sejt at du orker!
SvarSlet